Maling af loft udføres af professionelle fagfolk

Trænger lofterne i din bolig eller virksomhed til at blive malet, og er du i den forbindelse på udkig efter en maler i Vejle, Kolding, Fredericia eller Horsens, der kan varetage opgaven? Så er du kommet til det helt rette sted. Hos P. Mikkelsen Malerforretning har vi stor erfaring inden for maling af loft, og vi kan således sikre dig et flot resultat, der kan holde i de næste mange år.

Kan man bruge samme maling til væg og loft?

Det kommer først og fremmest an på, hvilken type loft du har. Har du trælofter, kan det være en rigtig god ide at vælge en maling til lige netop denne overflade, og der kan ved trælofter være behov for, at malingen er ekstra dækkende.

Loftet stiller som regel ikke de store krav i forhold til aftørring, da det ikke skal aftørres lige så ofte som for eksempel en væg. Det kan dog alligevel være praktisk at vælge en maling med en glans, hvor loftet nemt kan tørres over, således at myg, edderkopper og lignende kan blive fjernet uden at efterlade sig spor.

Væggene stiller omvendt høje krav til, at de nemt kan tørres af, og derfor er vægmaling det rette valg, når du skal have malet væggene. Man kan således godt bruge vægmaling til maling af loft, men man bør omvendt ikke bruge loftmaling til maling af vægge. Derudover afhænger det som nævnt også af, hvilken type loft du har, der skal males. Der er forskel på gipsplader og træloft.

Bemærk, at hvis der er tale om et badeværelse eller et andet vådrum, bør der anvendes en vådrumsmaling.

Kontakt os og få en pris på maling af loft

Kunne du tænke dig at høre mere om vores arbejde i forbindelse med loft-maling, har du nogle spørgsmål, eller ønsker du at indhente et uforpligtende tilbud, hører vi gerne fra dig. Vi har mange års erfaring inden for vores fag, og vi sikrer, at du får et flot og ikke mindst professionelt resultat.

Hjem » Maling af loft